Mindeskrift
om
bankdirektør i Andelsbanken i Thisted og freelancejournalist
Anders Nielsen Skjødt
og
Jytte Elisabeth Skjødt
”Pedersminde”, 7700 Thisted
Anders Nielsen Skjødt (1928-2014) - resume
Anders Nielsen Skjødt var ansat i Andelsbanken fra 1945 til 1986, hvor han gjorde karrierer fra bankelev i Randers til afdelingsdirektør i Thisted. Fra 1986 og til sin død var han freelancejournalist og sendte meddelelser til Thisted Dagblad, Landbrugsmagasinet m. fl. med nyt fra lokalområdet. Hele sit liv arbejdede Anders Nielsen Skjødt meget, var virksom og aktiv i et utal af foreninger, og var med til at præge sin tid og sin egn.
Anders Nielsen Skjødt bør huskes som en dygtig og vellidt bankmand, for hans enorme arbejdsindsats, som entreprenant, som foreningsmenneske og ildsjæl, sin dannelse, hæderlighed og udsyn, for sit altid venlige, imødekommende og gode humør, og som en god ambassadør for Thy.
Anders Nielsen Skjødt, 1978.
Opvækst og tidlige karriere
Anders Nielsen Skjødt blev født i Randers i 1928, netop som forældrene måtte afstå slægtsgården ”Skjødtsminde” i Tjærby grundet en fejlslagen kaution. Gården havde været på slægtens hænder i 7 generationer. Faderen var gårdejer Niels Nielsen Skjødt (1890-1983), hvis far gårdejer Anders Nielsen Skjødt (1846-1922) i 1892 fik et venskab med Prins Christian, den senere Kong Christian X af Danmark 1912-1947, for hvilket han blev udnævnt til Dannebrogsmand i 1916. Moderen var Bothilde Marie Svanholm Rasmussen (1900-1970), datter af den viden om kendte kvægavler Lars Rasmussen (1854-1932) fra ”Damsgaard” i Ø. Bjerregrav. Rasmussens hustru var Emilie Antoinette Svanholm Rasmussen (1874-1944), datter af Jens Svanholm Nielsen (1840-1903), der var gårdejer af ”Svanholmsgård”, Svanfolk i Østhimmerland.
Familien oplevede en økonomisk deroute og de fulde virkninger af krisen i 1930’erne, og opvæksten skete under yderst fattige kår. Resten af livet sad den fattige opvækst og begivenhederne under Besættelsen dybt i ham. Anders Nielsen Skjødt var dygtig i skolen og en ug-dreng til regning, og søgte efter realeksamen derfor to bankelevstillinger og fik dem begge tilbudt. Han valgte Andelsbanken og begyndte som bankelev 28. marts 1945.
Efter endt bankuddannelse aftjente han 12 måneders værnepligt ved Telegraftropperne i Værløse i 1949-1950, heraf 6 måneder ved Det danske Kommando i Jever og Itzehoe i Tyskland. Andelsbanken betalte fuld løn til Anders Nielsen Skjødt i hele soldatertiden på betingelse af, at han efter værnepligten igen ville tage ansættelse i banken. Uddannede bankfolk var en mangelvarer.
I nogle år arbejde Anders Nielsen Skjødt i Andelsbankens afdeling i Århus, hvor han samtidigt uddannede sig inden for regnskabsvæsen herunder til eksamineret ejendomsmægler. I 1952 tiltrådte han en stilling som assistent i bankens afdeling i Hadsten og avancerede hurtigt til kasserer og fra. 1. januar 1960 som bankfuldmægtig og kom til at bestyre afdelingerne i Grundfør, Spørring og Halling, i hvilken anledning han kørte vejene tynde på sin motorcykel med kontanter og papirer til de forskellige afdelinger.
I 1953 blev han gift med Jytte Elisabeth Christensen (1929-2017) og de flyttede til Hadsten, hvor børnene Hans, Dorte og Anders blev født. Udover karrieren i Andelsbanken begyndte han et arbejde som meddeler til Randers Amtsavis, og han blev hyperaktiv i foreningslivet. Skjødt blev formand for byens største forening Borger- og Håndværkerforeningen, to år senere blev Erhvervsrådet Hadsten grundlagt, og han indstiftede ”Hadsten-prisen”. Samtidig passede Anders Nielsen Skjødt et job som bogholder for en maskinstation og flere jobs som bogfører for en række virksomheder i byen, blandt andet en tømmerhandel.
I februar 1961 var Anders Nielsen Skjødt medstifter af bygge- og boligaktieselskabet ”Æbleparken” og var forretningsfører. Selskabet begyndte opførelsen af 48 lejligheder, 4 altanganghuse, 30 kædehuse og 11 garager over en tre-årig periode i Hadsten kun et par hundrede meter fra bopælen på Tinghøjvej.
Hadsten var en driftig by med 3000 indbyggere og 122 aktive foreninger, og var meget i medierne. Det fandt Danmarks Radios regionalradio interessant og lavede et indslag om byen og foreningslivet med Anders Nielsen Skjødt i september 1963. ”Byens førende forening er absolut Borger- og Håndværkerforeningen, der i spidsen for bestyrelsen har fuldmægtig Anders Skjødt fra Andelsbanken. Under fuldmægtig Skjødts ledelse er foreningen blevet et vældigt aktiv for byen, og man beklager over alt, at han i nær fremtid forlader Hadsten for et slå sig ned i Thisted".
Karrieren i Thisted
Efter 11 gode år i Hadsten søgte Anders Nielsen Skjødt en stilling som bogholder og souschef i Andelsbankens afdeling i Thisted med tiltrædelse 1. november 1963. Efter ankomsten begyndte Anders Nielsen Skjødt at organisere oplysningsforbundene LOF og FOF i Nordthy Aftenkursus, som blev stiftet på hans initiativ i 1967. Her blev der afholdt kursus i regnskabsføring I, II og III samt i ”Opstart og drift af egen virksomhed”. Disse kurser samlede over 1000 deltagere, som ved kursusafslutning modtog et kursusbevis. Kursusbeviset var værdsat, fordi det i mange tilfælde kunne danne grundlag for ansættelse i de virksomheder, der skød op i Thy i de år.
Sidst i 1960’erne var Anders Nielsen Skjødt aktiv i Husmandsforeningerne vinterfester med ”Hvornår-var-det-nu-det-var”, et uhyre populært indslag ved de årlige fester.
Fra 1. januar 1972 blev Anders Nielsen Skjødt afdelingsdirektør for Andelsbankens Thisted med filialer i Snedsted og Hanstholm. Andelsbanken havde til huse i den bygning i Toldbodgade 4, som Andelsbanken havde opført i 1970.
Som direktør i Andelsbanken deltog Anders Nielsen Skjødt i Langbrugsorganisationernes generalforsamlinger, og det blev en skik, som også andre pengeinstitutter tog op. Deltagelsen var et vigtig led i at fremme den gensidige forståelse for erhvervet, og også på dette punkt var Anders Nielsen Skjødts indsats banebrydende.
Anders Nielsen Skjødt, 1971.
Kridttegning udført af kunstneren Ellen Raadal, Bedsted.
Freelancejournalist og seniorlivet
Anders Nielsen Skjødt gik frivilligt på pension fra Andelsbanken 58 år gammel i 1986, og genoptog jobbet som lokal meddeler til en række medier, og utallige er de generalforsamlinger og faglige møder, som der blev refereret under initialerne ”AS”. Forår og sommer var højtid for meddelelser fra generalforsamlinger, markvandringer og andet. Desuden havde Anders Nielsen Skjødt en månedlig artikel i Thisted Dagblad om ”Naturen lige nu”, men efter 10 år og 120 artikler stoppede Skjødt selv denne del af det journalistiske arbejde. I foråret 1989 refererede Anders Nielsen Skjødt til Landbrugsmagasinet fra en fødevaremesse i Brno, der lå i det daværende Tjekkoslovakiet.
Foreningslivet og et meget udadvendt og aktivt liv
Anders Nielsen Skjødt blev formand for Folkeuniversitetet komité i Thisted i 1986 og bestred posten i fem år. Samtidig blev han formand for lokalafdelingen af Dansk Arbejde, som senere blev sammensluttet ved Eksportforeningen. Desuden var han i en årrække formand for Thisted Grundejerforening.
Anders Nielsen Skjødt og hustru have en utrolig stor omgangskreds. Hjemmet var åbent for gæster og syv gæstebøger for periode 1972 til 2017 vidner om de mange besøgende. I hjemmet var der middagsgæster flere gange om måneden foruden gæster til kaffe. Gæsterne var ikke blot familie og venner, men i høj grad forretnings- og foreningsforbindelser og selskaberne blev brugt aktivt til udvikling og styrkelse af netværk. Der var mange internationale gæster blandt de besøgende.
Blandt de mange venner var eksempelvis Aage Rosendal Nielsen, der i 1960’erne havde grundlagt New Experimental College, NEC, i Skyum Bjerge. NEC var et Verdensuniversitet, og var i januar 1970 blevet verdenskendt, fordi ex-Beatles John Lennon og Yoko One havde holdt et pressemøde på stedet under et 3 ugers langt ophold i Thy.
Verdensuniversitetet var helt i tidens ånd eksperimenterende og alternativt, og fred, mellemfolkeligt samarbejde og uddannelse var centrale emner. Igennem NEC var Anders Nielsen Skjødt i august 1975 vært på ”Pedersminde” for et større internationalt møde med gæster fra Unesco – FN’s organisation for uddannelse, og i dagens anledning blev der flaget med FN-flaget.
I forbindelse med landsindsamlingen til ”Flygtninge 76” ønskede Skjødt at vise, at hvis danskerne levede sundt og spiste mindre, så ville det ikke blot gavne folkesundheden, men man kunne også leve billigere. Skjødts egen familie spiste sundt og fedtfattigt i en uge, tabte nogle kilo og et sparet beløb på husholdningsbudgettet blev doneret til ”Flygtning 76” ved overrækkelse af en check til borgmester Holger Visby ved et stort arrangement i Thy Hallen i forbindelse med landsindsamlingen. Initiativet om at leve sundt og fedtfattig var dengang nyt og foregreb udviklingen i årene efter. I 1976 gik flygtningehjælp ud på at hjælpe flygtninge, der hvor de var, og det var længe før flygtninge selv begyndte at søge til Danmark.
I foråret 1978 var NEC og FN-universitetet sammen om Thy- projektet ”Non formal Education”, og Anders og Jytte Skjødt åbnede hjemmet i 4 måneder for den 36-årige Peter Kirumbi. Han havde en universitetsgrad som seminarielærer, var desuden lutheransk præst, og var tilknyttet Tanzanias undervisningsministerium. Kirumbi skulle undersøge problemerne med unges arbejdsløshed, og skulle også mere generelt kigge det danske undervisningssystem efter for at se, hvordan det rustede de unge til tilværelsen efter skolen. Da han rejste skrev han følgende i gæstebogen:
”People cannot believe, but it was true, that I cried the whole afternoon and in this party. Unforgettable evening. Most of all – these days, weeks and months in this lounge were not only wonderful but I have learned your love, your hospitality and your kindness above all your human and international attitude towards all mankind. I leave no words of thanking you. Welcome to Tanzania. May God bles you. Mange tak. Peter S. Kirumbi. 11-7-78”. Ordene er rammende for den gæstfrihed og den internationale tilgang, som Anders Nielsen Skjødt havde.
Det politiske syn
Anders Nielsen Skjødts politiske syn var klassisk borgerligt med vægt på nationalitet og økonomi. I sine unge år var han medlem af Det Konservative Folkeparti og kasserer i lokalforeningen i Hadsten. Men han skiftede over til partiet De Uafhængige, der ville have en fastere politik i forhold til Socialdemokratiet, og han var kandidat for partiet ved folketingsvalgene i 1964, 1966 og 1968 men uden af blive valgt.
Ved folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af Det Europæiske Fællesmarked EF i 1972 var Anders Nielsen Skjødt medunderskriver på en landsdækkende annoncekampagne fra ”Komiteen for tilslutning til EF” med opfordring fra fhv. statsminister Viggo Kampmann (S) og fhv. finansminister Thorkild Kristensen (V) til af stemme ja. Han så Fællesmarkedet som et praktisk og handelsorienteret samarbejde. Ved afstemningen om Det Indre Marked i 1986 stemte han ja, men ved afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 stemte han nej, da han var imod det stadig tættere politiske samarbejde i EU på bekostning af nationalstaterne. Han følte i høj grad, at det europæiske samarbejde havde udviklet sig til noget helt andet, end det han anbefalede og troede på i 1972, og han følte sig i en vis grad ført bag lyset.
Da Glistrup og Fremskridtspartiet kom frem i 1973, fandt han et nyt politisk ståsted indtil partiet faldt sammen i midten af 1990’erne. Han skiftede til Dansk Folkeparti på grund af værdipolitikken, og det blev hans sidste politiske ståsted. I 2004 blev der holdt et DF-grundlovsmøde i haven på ”Pedersminde”.
Anders Nielsen Skjødt var ofte anvendt som foredragsholder, dirigent, toastmaster, festtaler eller taler fx som båltaler ved C.F. Kasernens store offentlige Sct. Hans bål i 1981.
Anders Nielsen Skjødt var naturinteresseret, og fra 1974 var han aktiv i Biologisk Forening for Nordvestjylland, var 1978 til 1991 leder af naturskolen og lagde grunden til naturvandringer i Thy. I sommersessonen var der mange tyske turister, og Skjødt holdt naturligvis vandringerne på flydende tysk også.
I fritiden plejede Skjødt helbredet ved deltagelse i Nørhå Vandrelaugs ture. Skjødt døde to dage før laugets 25 år jubilæum. Historie var hans interesse og specielt begivenhederne omkring Anden Verdenskrig optog ham.
Anders Nielsen Skjødt var æresmedlem i Forsvarsbrødrene, Grundejerforeningen, Dansk Arbejde og i Grænseforeningen - alle Thisted-afdelinger.
Død og eftermæle
Anders Nielsen Skjødt sov stille ind den 14. januar 2014 på "Pedersminde" efter få dages svaghed 85½ år gammel. Ved bisættelsen var kirken trods svært fremkommeligt vintervejr fyldt med 180 til højtideligheden, der viste Anders Nielsen Skjødt den sidste ære. Forsvarsbrødrene stod med fane ved kisten. Han er bisat på Skjoldborg kirkegård.
I ugerne efter var der en nekrolog og tre større artikler med mindeord i Thisted Dagblad - så afslog avisen at optage flere. Desuden en lang mindeartikel i BFNs medlemsblad skrevet af Villy Mardal.
Benthe Harkjær skrev bl.a. følgende: ”I 85 år gik han som en engel her på jorden med sin udstråling. Der var en aura omkring ham, ro og harmoni. Man var altid i godt selskab med ham, hvor han end færdedes. Og hans berøringsflade var stor. Utallige foreninger, selskaber og organisationer har draget nytte af hans person, og de gik aldrig forgæves, hvad enten det var at lede en generalforsamling, holde tale, sende referat til avisen eller være med i debatter. Altid venlig, imødekommende, lyttende og deltagende på en rolig og fin måde. Han var ikke en mand, der førte sig frem. Han var der bare. Og i hjemmet den fødte vært. Altid gæstfri og i godt humør”.
MF Ole Vang Christensen (S) og Preben Maegaard berettede om Anders Nielsen Skjødt interesse for Verdensuniversitetet, nye energityper og skrev også: ”Anders var et gennemsobert, solidt og ordentligt menneske, der har været med til at præge sin tid og sin egn på talrige måder. Han vil blive husket og savnet”.
Anders Nielsen Skjødt, 2006.
Æret være Anders Nielsen Skjødts minde.
Andelsbanken - en hedengangen storbank
Andelsbanken var en dansk bank grundlagt i 1925. Den havde tæt tilknytning til landets store andelsselskaber, men udviklede sig også til en betydningsfuld finansiel partner for industrien. I 1970érne var Andelsbanken meget innovativ og produktudviklende med kunde- og investeringsprodukter, og banken havde en flad struktur og uddelegerede et større ansvar til medarbejderne. I 1988 blev Hellerup Bank fusioneret ind i Andelsbanken. Andelsbanken var i 1990 landets 5. største bank og gik sammen med Sparekassen SDS og Privatbanken om skabelsen af Unibank. De tre banker havde tilsammen 13.900 ansatte. I 2000 blev Unibank til Nordea.
Andelsbanken åbnede i Thisted den 17. januar 1961 i Toldbodgade 8. Der blev hurtigt behov for mere plads, og byggeriet af den nuværende bygning, hvor Nordea holder til, blev sat i gang i 1967. I perioden 1967 til 1971 holdt Andelsbanken til i en barak på 25x8 m på havnen. Efter indflytning i den nye bygning den 17. januar 1971, blev barakken solgt på fordelagtige vilkår til Sejlklubben.
Direktører i Thisted afdelingen var Tage Pedersen (1961-1971), Anders Nielsen Skjødt (1972-1986) og Niels Johan Pedersen (1986-1990). Formænd for afdelingsbestyrelsen var gårdejer Alfred Overgaard (1961-1984) og planteavlskonsulent V. H. Thøgersen (1984-1990).
* * *
Jytte Elisabeth Skjødt, født Christensen (1929-2017) - resume
Jytte Elisabeth Skjødt var livet igennem engageret i frivilligt og ulønnet socialt og humanitær arbejde, og hun ydede altid en stor uegennyttig indsats. Hun var dygtig til håndarbejde, og var en mester inden for patchwork.
Jytte Elisabeth Skjødt bør huskes som for det store arbejde, hun ydede som spejderleder, for gennem 19 år at varetage Sydslesvigske børns ferieophold i Thy og Vester Hanherred, og for 34 års frivilligt arbejde i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Jytte var alle dage aktiv i et utal af aktiviteter, et venligt, imødekommende og positivt menneske, der havde en utrolig stor omgangskreds.
Jytte Elisabeth Skjødt, 1999.
Opvækst og tidlige liv
Jytte Elisabeth Skjødt var født i Bellinge ved Odense men opvokset i Randers. Faderen var tjener Harry Leo Christensen (1906-1960) og moderen Marie Kirstine Knudsen (1907-1968). Mormoren Frederikke Knudsen (1876-1946) var formuende efter sin mand gårdejer af Egøgård, Bellinge, Anders Peder Knudsens alt for tidlige død i 1908. Formuen sikrede datterens og børnebørnenes opvækst og reddede familien helskinnet gennem 1930'ernes krise.
Familien på efterhåndende 6 børn, 2 forældre og mormoren boede godt, gik pænt klædt og havde moderne bekvemmeligheder som fx et radio- og grammofonmøbel. Familien kørte på ferie til både København og Fyn i lejet bil. Jytte og lillebroren gik til ballet og dansede på Randers Teater. Familien mærkede ikke meget til krisen i 1930'erne og besættelsestidens kvaler.
I besættelsestidens sidste år var moderen aktiv i Samaritter foreningen og hjemmet kunne omdannes til en Røde Kors Nødhjælpsstation i tilfælde af, at krigens rædsler skulle komme til Randers. Jytte Elisabeth Christensen blev frivillig i Dansk Beredskab og i Børnehjælpsdagen i 1944 og 1945.
Det frivillige og ulønnede sociale og humanitære arbejde kendetegnede Jytte Elisabeth Christensens videre liv, og hun ydede altid en stor uegennytte indsats. Hun blev konfirmeret den 24. september 1944, tog realeksamen fra Randers Kommunes Mellem- og Realskole 1945, og blev ansat som telefonistinde i Jysk telefon (JTAS). Hun var sparsommelig og købte en kolonihavegrund med hus på Hadsundvej i Randers.
I efteråret 1947 mødte hun Anders Nielsen Skjødt på en danseskole i Randers, de dannede par og blev kærester. Den 23. marts 1953 blev de gift, og de flyttede sammen i en nyopført lejlighed i Kristrup i udkanten af Randers. I 1954 købte de ”Jægerbo” over for Kollerup Gods i Hadsten, og flyttede i 1961 til et hus på Tinghøjvej i Hadsten. I 1963 flyttede familien til et nyopført hus på Tilstedvej i Tilsted, Thisted.
Jytte Elisabeth Christensen og Anders Nielsen Skjødt, 1953.
Årene i Thisted
I august 1968 blev Jytte Skjødt ny spejderfører for Blåmejsernes 2. Thisted Flok (pigespejdere). Hun var aktiv til 1974, hvor hun trak sig ud af spejderarbejdet. I 1970’erne var hun medlem af bestyrelsen i Inner Wheel i Thisted.
Da familien i 1972 flyttede til ”Pedersminde” anskaffede Jytte og Anders en gæstebog, som de med tiden mange gæster skrev i. Det blev til i alt 7 gæstebøger i løbet af 45 år.
I 1978 fik Jytte et lam, der blev kaldt Peter. Det blev begyndelsen til et årti med en hobbybesætning på 5-10 får.
Engageret i Grænseforeningens arbejde
I 1981 og et par år frem var Jytte Skjødt arkivar for Grænseforeningens store arkiv. Jytte og Anders Skjødt var gennem årtier aktive og engagerede medlemmer af Grænseforeningen for Thisted og Omegn. Jytte Skjødt forestod gennem 19 år fra 1984 til 2003 varetagelsen af Sydslesvigske børns ferieophold i Thy og Vester Hanherred. I 2012 blev Jytte og Anders Skjødt udnævnt til æresmedlemmer i Grænseforeningen som anerkendelse af en mangeårig ihærdig og engageret indsats til gavn for foreningen og danskheden i grænselandet.
Patchwork
Jytte Skjødt var dygtig til håndarbejde. Hun broderede og strikkede fra hun var ung. I 1963 blev hun interesseret i patchwork efter af have læst en artikel i ”Alt for Damer”, om hvordan man gjorde i Amerika. Patchwork blev en stor interesse og hobby, og hun syede med megen stor kreativitet et utal af tæpper, puder, grydelapper m.m., og hun deltog med værker i mange udstillinger blandt andet i Stockholm (1997), Tekstilforum i Herning (2004), Aalborg Kloster, Thisted gamle rådhus, Odense gamle rådhus (1994), Roskilde (2003) – hvor hun vandt for 6. gang. Et tæppe med titlen ”Evening Star or King of The Lion”, syet i 1994, blev sendt rundt i Europa på en såkaldt ”Kuffertudstilling” i årene 1995 til 1997. Udstillingen var blandt andet i Kiew, hovedstaden i Ukraine.
”Min familie og mig”, sekskanter, 158 x 197 cm, 1993. Håndsyet af tøj fra 1950-1965
fra Jyttes mor, Jytte selv, søskende, børn, mand samt lidt nyt. Håndguiltet.
Udstillet på den censurerede udstilling på Odense gamle rådhus i 1994.
I 1983 var Jytte Skjødt med til at starte en genbrugsbutik for Folkekirkens Nødhjælp i Brovst i Hanherred og ydede en stor indsats gennem 6 år. Formålet med butikken var at donere overskuddet til Mother Teresas arbejde for fattige i Indien. Mother Teresa havde modtaget Nobels fredspris i 1979. Efter Brovst fortsatte hun det frivillige arbejde i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik ”Thyboden” i Snedsted, hvor hun gennem 18 år var én af de omkring 40 frivillige, ligesom hun i flere år var medlem af bestyrelsen i Thybodens Støtteforening. De sidste 10 år var hun aktiv i en genbrugsbutik i Nr. Vorupør og havde én frivillig arbejdsdag om ugen. Hun var på arbejde i butikken dagen før hun døde.
I 1995 var Jytte Skjødt i Letland for at lære lettiske kvinder om husholdningsforeningens arbejde. I oktober 2001 var hun i det østlige USA for at besøge Amish-folket og se deres levevis, og for at mødes med andre passionerede patchworkfolk.
I november 1999 var Jytte Skjødt på en studietur til Guatemala i Latinamerika, og formålet var at besigtige arbejdet med omstrejfende gadebørn i Guatemala City. Studieturen blev finansieret af Danida og det er vist det eneste konkrete udbytte Jytte Skjødt nogensinde fik som resultat af sit mangeårige frivillige arbejde. Turen var et ”kulturchok” og efterfølgende holdt Jytte Skjødt en række foredrag om turen i foreninger og på plejehjem rundt om i Thy. Jytte Skjødt rejste meget og var foruden Latinamerika og USA i Kina og samtlige europæiske lande.
I en alder af 72 år blev Jytte Skjødt medlem af bestyrelsen for Dansk Folkeparti i Thisted i 2001, og blev valgt til formand i årene 2007-2009. Foreningens medlemsantal voksede flot i de år, hvor Jytte Skjødt var formand. I de seneste år havde Jytte Skjødt haft stor interesse i antikviteter og loppemarkeder.
Gennem 25 år var Jytte og Anders Skjødt aktive i Nørhå Vandrelaug, og var med på de ugentlige vandreture på 6 til 8 km i skove og klitter. Efter Anders Skjødts død i januar 2014 blev hun boende på ”Pedersminde” indtil sommeren 2016, hvor hun solgte gården og flyttede i en ældrebolig ved Dragsbækcentret i Thisted.
Jytte Skjødts var hele livet aktiv i arbejdet med at hjælpe andre og i foreningsarbejde, og hele hendes arbejdsindsats foregik uden for det ordinære arbejdsmarked.
Død og eftermæle
Onsdag den 11. oktober 2017 var Jytte Skjødt på arbejde i genbrugsbutikken i Nr. Vorupør, spiste i kantinen på Dagsbækhjemmet og tog sin snaps inden hun lagde sig til at sove. Natten til torsdag den 12. oktober 2017 sov hun stille ind 88½ år gammel.
Jytte Elisabeth Skjødt på molen i Nr. Vorupør, 2016.
Jytte Elisabeth Skjødt blev bisat fra Skjoldborg Kirke torsdag den 19. oktober 2017. 52 deltog i højtideligheden i kirken, der var smukt pyntet. Der var flere kranse med bånd, mange blomsteranretninger og blomsterbuketter, der fyldte hele midtergangen i kirken. Jytte Elisabeth Skjødt er bisat på Skjoldborg kirkegård.
Æret være Jytte Elisabeth Skjødts minde.
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad bragte smukke nekrologer om Jytte Elisabeth Skjødt.